top of page
f487aa67-7e93-44f9-baeb-3441e6e7de4b.jpg
7931ad21-011d-4924-baa0-dec79c88719b.jpg

MORINGA - plantager til gaven for landsbyen og klimaet - Mali og Burkina Faso

En gruppe af landsbyens bønder arbejder sammen med "Maison de la Santé" - landsbyens sundhedshus - om at dyrke moringa, hvis tørrede blade bruges som kosttilskud til underernærede børn og gravide kvinder. Etablering af moringaplantagen er bl.a. sket med støtte fra Udlodningsmidlerne (tidl. Tips- og Lottomidlerne) Lidt uden for landsbyen Pah er der nu plantet omkring 150 træer. Mange familier i landsbyen har desuden fået små træer, som de har plantet på gårdspladsen nær deres hus, så de altid har det sunde afgrøder lige ved hånden.

Kort om moringa:Træet Moringa oleifera har i mange hundrede år været brugt som naturlægemiddel mod bl.a. hud-, åndedræts- og fordøjelsessygdomme. Og nu udråbes det som nyt middel i kampen mod sult og under­ernæring. Moringatræet kan tåle tørke, dets blade er pakket med vitaminer og mineraler, og det kan vokse over 3,5 m på en sæson. Det meste af træet kan indtages, fra de stærke frø til de sødbitre blade. Gram for gram indeholder tørret moringa: 25 × mere jern end spinat 17 × mere kalcium end mælk 15 × mere kalium end banan 10 × mere A-vitamin end gulerod 9 × mere protein end yoghurt. Du kan læse mere om moringa på www.karite.dk 

Et  projekt for kvinder i Burkina Faso med tilknytning til Fil Bleu, hvoraf flere er enker eller ugifte er startet med støtte fra Novo medarbejdernes Honorarfond samt penge fra salg af Karités produkter - I efteråret 2020 fik kvinderne deres første høst. Friske moringablade blev tørret og knust til moringapulver ( farin de Moringa). Kvinderne fik lavet en cykelanhænger så de lettere kunne hente vand ved brønden til kunstvanding. I 2021 har Medarbejdernes Honorarfond i Novo også støttet projektet, hvilket bl.a. har givet mulighed for at bygge et tørrehus til kvinderne, udvide plantagen med endnu 100 træer, opsætte hegn og betale et landbrugskursus for en af kvinderne. I 2022 blev der ledt efter vand og fundet en god kilde, så nu kan kvinderne drypvande og dyrke grøntsager og høste moringablade hele året. I det tidlige forår 2023 blev der bygget et 

et vandbassin, således at kvinderne kunne opsamle regnvand, når regntiden kom. se www.karite.dk

Støt kvinderne køb deres produkter klik her

Støttet af Medarbejdernes Honorarfond i Novo-Gruppen
bottom of page