
Nyhedsbrev oktober 2026
Rejse til Senegal

Afrejse 18/01-02/02 2027 En rejse i vinterens mørke hvor du kommer tæt på dagliglivet i Senegal.Rejsen er fuldtegnet.
Rejse til Marokko - uden for turistboblen - en rejse du længe vil huske

17/04-01/05-2027
Oplev Marokkos forvandling efter en historisk syvårig tørkeperiode. I 2025-26 bringer vinternen nyt liv til floder og marker, og optimisme blomstrer i oaserne blandt dem, der praktiserer traditionelt land. Vores rejse vil give dig mulighed for at møde de mennesker, der dagligt tilpasser sig de nyeaforhold, og høre deres historier om modstandskraft og håb. Dyk ned i de gamle traditioner som pottemageri og vævning, der fortsat spiller en central rolle i kulturen, og som videreføres fra generation til generation.
Læs rejseprogram her
Skolen i Pah indskriver nye elever i oktober

Skolen i Pah opnår hvert år imponerende resultater ved afslutningen af skoleåret. I mange år har skolens elever været blandt de bedste i regionen, hvilket skyldes de erfarne læreres engagement, Skolen har haft de samme lærere i mange år. En vigtig faktor for børnenes trivsel er det varme måltid, der dagligt til børnen, finansieret af IKs medlemmer og generøse donorer. Mange af børnene må må gå langt fra små landsbyer i Dogonbjergene, ofte i mørket, og kommer hjem først, når solen er gået ned. Ifølge de årlige skole rapporter fra lærerne spiller skolemaden, herunder friske grøntsager fra skolehaven, en afgørende rolle for det gode resultat.

En forrygende og farverig sommer i "Fil Bleu"
To måneder med åbent i "Den Blå", butik i det Grønne, Fil Bleus sommerarrangement styret af en gruppe engagerede frivillige, resulterede i et flot økonomisk resultat for projektet. Der var både salg fra "butikken", 3 dage om ugen og en
modeopvisning i samarbejde med Høkeren, den borgerejede butik i Aarsdale. En modeopvisning som den i Aarsdale synliggør forbindelserne mennesker og håndværk. Den inviterer publikum til at opleve, hvordan håndvævede og håndtrykte tekstiler, materialer og teknikker fortsat er relevante i moderne design. Stor tak til alle der hjalp med gennem sommeren. Hold øje med Fil Bleus hjemmeside. Omkring d. 25/10 bliver der salg af fine varer til stærkt nedsat pris. på www.filbleu.dk
I fuld gang efter regntiden - Kvinderne i "Kado suuf si"

Kvinderne i projektet er nu i fuld gang, hvor regntiden er ovre. De har fået installer kunstvanding, Hvad der gør deres arbejde lettere, når de ikke skal vande ved "håndkraft". Snart vil de begynde at høste og tørre blade til moringa te og pulver, som de blandt andet sælger på hjemmesiden www.karité.dk. Dette markerer et vigtigt skridt fremad i deres arbejde og vil være med til at bidrage til gruppens økonomi på sigt.

Det går sundhedsaktierne til
Lige nu er der penge på vej til vores koordinator Sidi, så han kan købe håndsæbe til de 275 skolebørn til hele det kommende skoleår. Håndvask før spisning er meget væsentlig for børnenes sundhed, fordi de spiser med fingrene fra store fælles fade. En gruppe kvinder fra landsbyen skiftes til at lave den sunde mad, som består af kogt ris tilsat en sovs lavet af tørret fisk, olie og grøntsager som dels dyrkes i landsbyen, dels købes og jordnødder, som landsbyen selv dyrker. Maden er finansieret af de bidrag, der kommer ind fra bidragyderne til skolen.Tidligere i år har vi sendt penge til indkøb af malaria medicin og moskitonet til Sundhedshuset.
En stor tak til alle jer, der har været med til at købe Sundhedsaktier, som er grundlaget for at vi kan hjælpe børnene, ja hele befolkningen i Pah til en bedre sundhed.
IK’s Sundhedsgruppe
Ulla Østerby
og gode sensommerhilsener fra bestyrelsen i IK og velkommen til nye medlemmer
© 2020 International kontakt - info@iknet.dk
Med støtte fra
